Skal maskinen sælges i USA eller Canada, er det tavlen, der afgør, om den må sættes i drift. Vi projekterer og bygger efter UL 508A fra første revision — så komponentvalg, mærkning og dokumentation ikke skal laves om, når tavlen står på kajen.
Forskellen mellem en europæisk og en amerikansk tavle ligger ikke i, hvor godt den er bygget. Den ligger i, hvilke komponenter der må sidde i den, hvor langt der skal være mellem dem, hvad der står på mærkerne, og hvilken dokumentation der følger med. Bliver det først opdaget, når tavlen er samlet, er rettelsen en ombygning — ikke en tegningsændring.
Derfor lægger vi UL-kravene ind i projekteringen fra første revision. Komponentvalget sker inden for det, UL 508A tillader, afstande og opbygning tegnes efter standarden i 3D, inden der klippes en skinne, og mærkning og dokumentation laves på engelsk fra starten. I godkender tegningsgrundlaget, før produktionen går i gang, som på alle vores andre tavler.
Tavlen bygges og testes i vores eget værksted efter det godkendte grundlag. Ændringer fra værkstedet skrives ind i tegningsgrundlaget som nye revisioner, så som-udført-dokumentationen svarer til den tavle, der bliver sendt af sted — klemme for klemme. Det er det sæt, jeres kunde og deres inspektør skal kunne arbejde i.
Det er de fire, projekter typisk falder over. De hænger sammen: et komponentvalg ændrer afstandene, og afstandene ændrer skabet.
Komponenterne skal være godkendt til brug i en UL-tavle. Vores komponentvalg er frit og uafhængigt, så vi kan vælge inden for det, standarden tillader, uden at binde jer til én leverandørs katalog.
Mærkning af komponenter, klemmer og kabler laves på engelsk efter aftalt standard fra første revision. Det er også det, jeres kundes tekniker skal kunne læse ved fejlsøgning.
Kravene til afstande og adskillelse afgør skabets størrelse. Vi tegner opbygningen i 3D og får den godkendt, før produktionen går i gang, så pladsproblemer findes i modellen.
El-diagrammer, klemlister, kabellister, styklister og som-udført. Sættet er det, tavlen bliver bedømt på — og det, der bliver brugt, hver gang anlægget skal serviceres eller udvides.
Send el-diagrammerne eller kravspecifikationen, så siger vi, hvad der skal ændres for at tavlen lever op til UL 508A — og hvad det betyder for skab og leveringstid. Normalt inden for 1 arbejdsdag.