Står du med et maskinprojekt eller et anlæg, hvor styretavlen skal spille sammen med PLC-program, installation og efterfølgende service? Vi bygger styretavler i eget tavleværksted – og fordi vi også selv programmerer, installerer og servicerer, tager vi ansvar for, at grænsefladerne er afklaret, inden tavlen forlader værkstedet.
Er du blevet presset på at få dine styretavler til tiden? Vores tavleværksted har kapacitet lige nu, og vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig i mål – bygget efter din dokumentation og testet, inden tavlerne forlader værkstedet.
Nogle kunder kommer med færdige el-diagrammer og en komponentliste. Andre kommer med en funktionsbeskrivelse og en tidsplan. Begge dele er et fint udgangspunkt.
Har du dokumentationen klar, bygger vi efter den og melder tilbage, hvis vi ser noget, der bør afklares, inden produktionen går i gang. Mangler den, tegner vores el-konstruktører tavlen op: dimensionering, komponentvalg, pladsforhold og fremtidig serviceadgang. Du godkender dokumentationen, inden vi bygger.
En styretavle fungerer først, når grænsefladerne stemmer: I/O-lister, kommunikation til PLC og SCADA, signaltyper og forsyning. Fordi programmering, tavlebygning og installation ligger hos os, bliver uoverensstemmelser fanget på tegnebordet i stedet for på site – og elektrikeren kan montere direkte efter dokumentationen ved idriftsættelsen.
Du kan bruge os til tavlen alene eller til hele pakken med software, installation og indkøring. Ansvaret for at delene spiller sammen er det samme.
Hver tavle testes i værkstedet, inden den sendes. Du får dokumentationen med: el-diagrammer, komponentliste og testresultater – opdateret som as-built, når der er ændret undervejs. Det betyder, at fejlfinding og senere ombygninger kan ske på et dokumenteret grundlag i stedet for på hukommelsen.
Projekter ændrer sig. Komponenter udgår, funktioner kommer til, og tidsplaner rykker sig. Vi tilpasser tavlen, opdaterer dokumentationen og melder konsekvensen tilbage, så du kan tage stilling på et oplyst grundlag.
Vi producerer i Danmark og Polen og kan skalere kapaciteten, uanset om du skal bruge én tavle til et enkelt anlæg eller en serie til flere ens maskiner.
Bliver site forsinket, opbevarer vi de færdigtestede tavler i vores tavlehotel, indtil du er klar til at modtage dem. Så er tavlerne bygget og testet efter planen – og leveret, når montagen kan tage imod.
Skal maskinen eksporteres til Nordamerika, bygger vi styretavlen efter UL-krav: komponentvalg, dokumentation og sporbarhed. Tag os med tidligt i dialogen – så er kravene tænkt ind i konstruktionen i stedet for at blive rettet til bagefter.
Vores serviceafdeling tager sig af fejlfinding, ombygninger og udvidelser – også under drift, hvor vi koordinerer programmering, tavleværksted og montør, så anlægget står stille kortest muligt.
Har du en styretavleopgave, du skal videre med? Ring, eller send mig det, du har – en tegning, en komponentliste eller bare en beskrivelse af opgaven. Så vender jeg tilbage med en afklaring, og vi finder sammen den bedste vej i mål.
Kontakt Jacob Kristensen på mail: jk@tech-automation.dk eller på mobil +45 25 40 06 78.
– også gerne i løbet af sommerferien

Kommerciel Projektleder
Mobil +45 2540 0697